Vejrsnit

Vejrsnit sammenligner otte forskellige meteorologiske modeller — ikke otte uafhængige gæt, men otte forskellige måder at beregne vejret på, som til tider bruger overlappende observationsdata. "Modelenighed" måler derfor kun, hvor tæt de otte modeller ligger på hinanden — det er ikke et mål for, hvor sandsynligt det er, at prognosen rammer rigtigt. Otte modeller kan sagtens være helt enige og alligevel tage fejl sammen.

Temperatur. Badgen (🟢/🟡/🔴) måler ikke bare det samlede spænd — den leder først efter, om prognoserne danner én sammenhængende gruppe, eller om de reelt splitter i to lejre.

Det gør den ved at kigge på "hullerne" mellem naboprognoser, når de sorteres efter temperatur. Et hul tæller kun som en reel opdeling, hvis det er mindst dobbelt så stort som de andre huller i samme datasæt — ikke et fast gradtal, men tilpasset det enkelte tilfælde.

🟢 Høj enighed om temperatur: Ingen reel opdeling, og det samlede spænd er 2° eller mindre. (To lejre, der reelt ligger tæt på hinanden — under 2° fra hinanden — regnes også som én gruppe her.)

🟡 Moderat enighed om temperatur: Enten er spændet under 5° uden nogen opdeling, eller også er der én enkelt afviger (under 25% af prognoserne) adskilt fra resten — resten (kernen) tæller stadig som enige, den ene afviger trækker det bare ned fra Høj.

🔴 Lav enighed om temperatur: Enten splitter prognoserne sig reelt i to grupper af rimelig størrelse (mindst 25% hver), der ligger 2° eller mere fra hinanden — eller også er det samlede spænd 5° eller mere, uden nogen naturlig opdeling at pege på.

Fordelen: en jævnt spredt, men samlet set smal fordeling (fx 8 prognoser jævnt fordelt mellem 17° og 19°) bliver ikke fejlagtigt trukket ned, bare fordi ingen af dem ligger helt ens — mens en reel splittelse i to lejre (fx halvdelen på 15°, halvdelen på 21°) korrekt fanges som lav enighed, selv hvis en simpel spænd-måling ikke ville se forskel på de to situationer.

Regn. Regn opfører sig ikke som temperatur — det regner enten, eller også gør det ikke. Vi bruger tre kategorier pr. prognose: tørt (under 0,05mm), næsten tørt (0,05mm til lige under 0,25mm) og nedbør (0,25mm eller mere).

"Næsten tørt" er bevidst en neutral mellemting — den tæller ikke som uenighed med "tørt". En prognose lige under grænsen for reel nedbør er trods alt tættere på "det bliver stort set tørt" end på "det bliver en byge". Tørt og næsten tørt lægges derfor sammen til én samlet side (tørvejr/næsten tørt vejr), som stilles op mod nedbør-siden.

Trin 1 — hvilken side har flest? Talt i hele prognoser, ikke procent (så det stadig virker rigtigt, hvis antallet af prognoser ændrer sig): 8-0 eller 7-1 → Høj, 6-2 eller 5-3 → Moderat, 4-4 (uafgjort) → Lav. Det gælder samme vej, uanset om det er tørvejr/næsten tørt vejr eller nedbør, der har overtaget.

Trin 2 — hvis "nedbør" vinder, er de så også enige om mængden? Ligesom med temperatur leder vi efter, om mængderne danner én sammenhængende gruppe eller reelt splitter i to — i stedet for kun at måle det rå spænd. En enkelt prognose, der afviger, koster højst ét niveau (aldrig et styrt direkte til Lav), men en ægte splittelse i to grupper af rimelig størrelse tæller som reel uenighed, uanset hvor højt regnmængden ligger. Det endelige resultat er det "værste" af de to trin — begge kan hver især trække vurderingen ned.

🟢 Høj enighed om nedbør: 7 eller 8 prognoser er enige om, hvorvidt der kommer nedbør — og hvis "nedbør" vinder, er de også enige om mængden.

🟡/🔴 Moderat/Lav enighed om nedbør (når selve forekomsten er usikker): 5 eller 6 prognoser er enige om, om der kommer nedbør, eller det står nøjagtig lige (4 mod 4). Uenigheden handler her om, hvorvidt det overhovedet regner.

🟡/🔴 Moderat/Lav enighed om nedbørsmængden (når selve forekomsten er sikker): 7 eller 8 prognoser er helt enige om, at det regner — men er splittet om, hvor meget. Her handler badgen bevidst om mængden, ikke om nedbør, for det ville være misvisende at antyde uenighed om selve regnen, når prognoserne reelt kun er uenige om styrken.

Når mindst én prognose viser nedbør, vises altid de faktiske værdier (fx "Prognoserne siger 0,0–1,8mm") ud fra alle prognosernes rå tal — heller ikke kun vinder-siden — så eventuelle outliers altid er synlige, uanset hvad badgen konkluderer. Viser ingen af prognoserne nedbør, er tørt/næsten tørt-fordelingen i sig selv tilstrækkelig, og tallene udelades.

"Bedste bud på vejret" er sidens forsøg på ét samlet tal pr. periode, sammensat af alle prognoserne — men temperatur, vind og regn opfører sig forskelligt, og bliver derfor også regnet forskelligt.

Temperatur og "føles som". Bruger altid medianen af prognosernes egne periodegennemsnit — den midterste værdi, når alle prognoser stilles op i rækkefølge. Medianen er robust mod enkelte outliers: én prognose, der afviger vildt fra resten, kan ikke trække tallet ud af proportion, sådan som et gennemsnit ellers kunne. Ugeoversigten viser i stedet dagens højeste temperatur: hver prognoses egen top for dagen, og derefter medianen af de toppe. Det er bevidst ikke toppen af den samlede kurve, for prognoserne rammer ofte toppen på forskellige tidspunkter, og så bliver den samlede kurve fladere end det, nogen af dem faktisk siger. Enighedsprikken på kortet vurderer de samme toppe. Det store temperaturtal øverst på siden er et tredje tal: det er det højeste af de 3-timers-tal, der står lige under det, for de næste 24 timer. Det er altså et periodegennemsnit og kan derfor ligge en grad eller to under dagens højeste temperatur i ugeoversigten.

Middelvind. Samme princip som temperatur — altid medianen af prognosernes egne periodegennemsnit.

Regn. Nedbørsprognoser har en anden karakter end temperatur og vind, fordi modellerne både kan være uenige om, hvorvidt det regner, og om hvor meget der kommer (se "Sådan beregnes enigheden" ovenfor). Derfor beregnes regnens bedste bud ikke som ét samlet tal for hele perioden — det beregnes time for time, og perioden viser summen:

For hver enkelt time afgøres det, hvor enige prognoserne er om netop den time, og ud fra det bruges enten gennemsnit eller median (se de tre regler nedenfor). En periode på flere timer (fx "Aften" eller "de næste 24 timer") viser derefter summen af de enkelte timers egne bedste bud.

Fordelen: en kortere periode kan aldrig vise mere regn end en længere periode, den er en del af — fordi den bogstaveligt talt er en delsum af de samme timetal. En outlier i én bestemt time bliver også fanget netop der, i stedet for at blive udvisket i et gennemsnit over mange timer.

🟢 Høj enighed (den enkelte time): Gennemsnittet bruges. Når prognoserne ligger tæt, er gennemsnittet et naturligt bud på niveauet.

🟡 Moderat enighed, eller 🔴 Lav enighed uden en ligelig splittelse: Medianen bruges i stedet. Her er der typisk mindst én prognose, der afviger markant, og medianen forhindrer den afviger i at trække gennemsnittet skævt.

🔴 Lav enighed med en helt ligelig splittelse (fx nøjagtig 4 mod 4, enten om selve nedbøren eller om mængden): Gennemsnittet bruges alligevel. Ved en ren 50/50-splittelse mellem to adskilte grupper kan medianen ende med at ramme et tal midt imellem grupperne, som ingen af prognoserne reelt viser — gennemsnittet er her det mere neutrale bud, selvom heller ikke det tal nødvendigvis matcher en bestemt prognose.

Uanset hvilken metode der bruges for den enkelte time, er "Bedste bud" kun ét tal — badgen ved siden af, og prognosespændet ("Prognoserne siger X–Ymm"), viser altid, hvor sikkert (eller usikkert) det tal reelt er.